0
Kulmule ”Lyn-escabeche” med kartofler

Kulmule ”Lyn-escabeche” med kartofler

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Kartofler: Skrub eller skrab kartoflerne grundigt, og kog dem møre i saltet vand i ca. 15 minutter. Hæld vandet fra, og hold kartoflerne lune i gryden.

Fisk: Dup fisken tør, skær den i portionsstykker. Krydr stykkerne med salt og peber, og steg dem i olie. Først på skindsiden til de er gyldne, så vendes stykkerne og steges 1-2 minutter på den anden side. Put fisken i et højt fad, når den er færdig.

Escabeche: Skær løg i tynde både, hvidløg i skiver og peberfrugt i ringe. Skær tomaterne i halve. Steg løg og hvidløg blanke i olie i en høj pande ved medium varme. Det må ikke tage farve. Tilsæt 1-2 spsk. eddike, og kog ind til godt det halve. Tilsæt evt. 1 dl hvidvin eller æblemost, hvis du har det og 1-2 spiseskefulde sukker. Kog ind, og smag til med salt og peber. Lagen skal være sursød og godt krydret. Når du er tilfreds, så tag panden af varmen, og tilsæt peberfrugt og tomat. Vend det hele rundt, og hæld det over fisken i fadet sammen med kartoflerne.

Anretning: Som vist på billedet. Retten kan trække 5-10 minutter og derefter spises, eller den kan spises med det samme.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?