0
Indbagt mørksej i rispapir med sellerisauté

Indbagt mørksej i rispapir med sellerisauté

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Indbagt mørksej i rispapir: Fisken skæres i tommeltykke strimler og krydres med salt og peber. På et stykke rispapir (eller filodej) lægges skiftevis fiskestykker og krydderurter og det hele pakkes sammen til en ”forårsrulle”.

Rispapir bruges også til forårsruller og kan bl.a. købes i butikker med thaispecialiteter. Filodej kan købes i de fleste supermarkeder. Bruges filodej - skal man bruge flere lag filodej.

Pakkerne steges i olie på en pande i ca. 10 min. Vend rullerne løbende så de bliver gyldne over det hele.

Sellerisauté: Gulerødder, løg og selleri skæres i tern der sauteres på en pande i lidt olie i ca. 3-4 min. Tilsæt herefter fløden og kog retten ind til den får en cremet konsistens. Smag til med salt og peber. Drys evt. lidt friskhakket persille over retten inden servering.

Som tilbehør anbefaler Tonny ris eller kartofler.

Tips til rispapir: Rispapir købt frossen i en thaibutik bliver blødt og er meget let at arbejde med, når det er optøet. Husk blot at lægge et fugtigt viskestykke over de plader, du ikke arbejder med, da de ellers hurtigt tørrer ud.

Bonusinfo

En krydderurt er en plante, der hel eller kun let findelt tilsættes maden for at fremhæve en smag eller få maden til at smage af noget ekstra. Urterne kan bruges både tørrede og helt friske. De har været brugt som smagsgivere gennem hele historien og utvivlsomt også før. Wikipedia

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?