0
Bagt torsk med indisk krydrede kikærter og papadums

Bagt torsk med indisk krydrede kikærter og papadums

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Fisk: Krydr fileten med salt og læg den i et ovnfast fad dryppet med et par dråber olivenolie. Drys også lidt salt og et splash olivenolie på og dæk fadet med stanniol. Sæt fadet i en 140 grader varm ovn i 10-12 minutter. Tag fadet ud og lad fisken hvile i 2-3 minutter - stadig dækket med stanniol. Krydr med lidt god flagesalt på toppen.

Krydrede kikærter: Skræl selleri og gulerødder og skær dem i tern på ca. 1 cm. Sauter grøntsagerne i resten af olivenolien sammen med tynde skiver af hvidløg samt finthakket løg. Tilsæt de forkogte kikærter (kog udblødte kikærter møre i ca. 35-40 min. i rigeligt vand der er letsaltet). Lad det hele riste godt igennem og krydr med spidskommen, karry, og chili samt salt og peber - rist godt igennem. Vend lige før saften fra ½ citron samt masser af friskhakket koriander i (brug evt. stilke fra de plukkede blade).

Papadums: Tilbered papadums efter anvisningen på emballagenpakken (Vælg papadums der skal friteres i olie - det er de bedste - hold jer fra mikroovnsmodellerne - det er noget HØ!).

Anretning: Drys en generøs håndfuld granatæblekerner over samt masser af friske korianderblade. Server sammen med en skål yoghurt drysset med ristede nigellafrø.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?